Er du midt i livet?
Har du lyst til at læse eller lytte en god bog?
Dele dine tanker omkring den med andre?
Meld dig til læsekredsen ’LÆS OG HØR’, hvor vi mødes 4 tirsdage fra februar til maj – og får gang i en god snak om aftenens bog.
De to første bøger ligger fast, de to sidste titler kan du få medindflydelse på. Du kan lytte til bøgerne som lydbog, læse som e-bog, eller fysisk bog. De fysiske bøger kan hentes på biblioteket fra 21. januar. Lydbøgerne og e-bøgerne kan findes på eReolen.dk – ved spørgsmål henvend dig til biblioteket eller nedenstående mailadresser.
Tirsdag 19. februar kl. 19-20.30: ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’ af Thomas Korsgaard
Tirsdag 12. marts kl. 19-20.30: ’Vejen’ af Cormac McCarthy
Tirsdag 23. april kl. 19-20.30: tba
Tirsdag 21. maj kl. 19-20.30: tba
Tørring Bibliotek og Tørring Kirke står bag læsekredsen. De første to gange mødes vi i Kirkebakkehuset på Degnevej 1 i Tørring.
Tilmelding senest 2. februar til Janus Kirk Faaborg (jakf@km.dk) eller Dorthe Kristensen(dorthe.kristensen@hedensted.dk)
Begrænsede pladser!