3. december kl. 19.00 Hammer kirke
Kom og hør Mariann Mikkelsen der er sanger og musiker med et alsidigt repertoire – lige fra opera og musical til folkemusik og danske viser – og akkompagnerer sin egen sang på keltisk harpe.
Mariann er uddannet klassisk sopran fra Det Jyske Musikkonservatorium og har været solist i flere operaopsætninger og musicals – bl.a. ‘Den Stundesløse’ hos Operaen i Midten, ‘Intet’ på Den Jyske Opera, ‘Les Misérables’ ved MCH Herning Kongrescenter og ‘Jesus Christ Superstar’ på Aarhus Teater.
Hun har været solist med symfoniorkestrene rundt omkring i landet – bl.a. Randers Kammerorkester og Fredericia Byorkester samt Aarhus-, Aalborg-, Odense- Sønderjyllands- og Vejle Symfoniorkester.
Ved denne koncert skal vi høre et blandet program af jule- og vintersange og -salmer fra Danmark og udlandet, så alle kommer i julestemning
Arrangementet er gratis – entre efter først til mølle princip.