Kirkens historie
Hammer kirke er usædvanlig af flere grunde: Det er en meget lille kirke uden tårn, orienteringen afviger ret meget fra den normale øst-vest (koret ligger vendt mod sydøst, som det ses på kortet til højre) og endelig er det ikke en landsbykirke – den er enligt liggende, hvilket tydeligt ses på ovenstående billede og på kortet. Der er intet, der tyder på at der tidligere har været en landsby omkring kirken, og dermed er kirken næsten givet blevet bygget af den lokale stormand. Hammer kirkes historie er da også knyttet sammen med den nærliggende, tidligere hovedgårds, Hammergårds historie. Sandsynligvis er kirken bygget sidst i 1100-tallet. Kirken er indviet til Maria Magdalene og hørte i middelalderen under Århus-bispen og var sammen med Linnerup og Tørring anneks (ekstra sogn uden egen præst) til Åle. Ved reformationen blev den som de fleste kirker overtaget af kronen, der overlod indtægten fra den til provste embedet ved domkapitlet i Århus. Senest i 1553 blev Hammer anneks til Linnerup. Som en udløber af Svenskekrigene blev store dele af Jylland plyndret af udenlandske tropper (både fjender og allierede) i 1660, og i den forbindelse gik det hårdt ud over Hammers beboere – mange gårde blev lagt øde. Efter Århus domkapitels nedlæggelse i 1666 overtog kongen igen kirken indtil 1743 hvor den overgik til den nærliggende Hammergård. I 1809 meddelte ejeren af Hammergård, at sognet nu havde overtaget kirken. I 1908 blev kirken formelt selvejende og i 1911 blev sognet anneks til Tørring, sådan som det er i dag. Siden kommunalreformen og den tilhørende ændring af stifterne i 1971 hører sognet under Haderslev stift.
Kirken
Den oprindelige kirke er bygget i frådsten med en kerne af marksten. Senere er der (formentlig i 1400 tallet) brugt munkesten til en større reparation. Der må engang i 1700-tallet have været bygget et våbenhus, men det var tjenligt til udskiftning i 1867 hvor det nuværende våbenhus blev opført. Der har muligvis tidligere været et gravkapel på nordsiden af koret, men der er intet anført i synsprotokollerne. Taget er i dag røde tegl over det hele, men der har tidligere været blydække og senere spån på i hvert fald dele af taget.
Inde i kirken
Træloftet i koret blev sat op i 1862 efter at det tidligere, senmiddelalderlige hvælv var sammenstyrtnings modent. Triumfbuen er formentlig blev udvidet samtidig med at hvælvet blev bygget.
Altertavle
Altertavlen er fra 1870’erne. Den store gipsfigur i midten er Thorvaldsens Kristus. De to malede figurer er David med harpen og Moses med lovens tavlen, malet efter to statuer i Vor Frue Kirke i København.
Fra den oprindelige altertavle fra 1400-tallet er tre figurer bevaret. De står i dag i en niche i skibet overfor indgangen. Det er en nådestolsfremstilling (formentlig udført af den samme billedskærer, som den tilsvarende figur i Tørring kirke), samt figurer af Maria Magdalene med salvekrukken og Barbara med tårnet. Barbara blev født i Lilleasien omkring 210 og voksede op i en meget beskyttet tilværelse.
Hun blev interesseret i kristendommen selvom hendes far var en ivrig modstander af kristendommen. Da hun kun ville gifte sig med en kristen blev hun spærret inde i slotstårnet. Da hun under faderens fravær havde ødelagt alle afgudsbillederne og derefter forsøgte at omvende faderen, prøvede han at dræbe hende, men væggen åbnede sig for hende og hun flygtede. Faderen fulgte efter ud i bjergene. Her åbnede bjergvæggen sig for Barbara og gemte hende for den rasende far. Senere blev hun ved et tilfælde fanget og ført til præfekten, der blev besnæret af den skønne Barbara og forsøgte at forlige far og datter. Det mislykkedes og hun blev udsat for tortur for at få hende til at afsværge sin tro. Om natten viste Kritus sig for hende og helbredte hendes sår, og faklerne der skulle brænde hende slukkedes på mirakuløs vis. Barbara blev endelig dødsdømt, og faderen eksekverede selv dommen ved at halshugge hende. Derefter blev både far og dommer ramt af Guds straf – faderen blev ramt af et lyn og forsvandt.
Prædikestol
Prædikestolen var en gave til kirken fra Mads Christensen og Peder Christian Madsen i 1892 og afløste en ældre fra 1735.
Døbefonten m.v.
Døbefonten er sandsynligvis den oprindelige middelalderlige i romansk stil udført i granit. Fadet er fra begyndelsen af 1900-tallet. Udover de tidligere nævnte figurer, er der en Mariafigur i træ fra omkring 1520.
I et skab i koret har der i hvert fald siden 1877 hængt kårde, sporer og kisteplade fra Ditlev Trappaud, der var konferensråd og amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter og herre til Tvillum. Indskriften beretter (Efter nationalmuseets gengivelse): Forfølgelserne på de reformerte i Frankrig 1686 gav os en vældig adelsmand, salig … hr. Povel Trappaud, oberst i kgl. dansk tjeneste og herre til Hammergaard. Moderen var … fru Christina von Dacken. Med vort hundredårs begyndelse d. 27. aug. så vor salige lyset på Hammergaard som en dansk adelsmand. Førend 1706 måtte vor salig klage: Min fader og moder har forladt mig. Dog Herren varetog ham og bestyrte ham 1718 plads som page hos højst salig kong Friderich IVde. 1730 d. 11. nov. fik han amtsmandskabet af højst salig kong Christian VI. 1734 d. 1.. feb. blev han virkelig justitsråd, og 1744 d. 14. feb. virkelig etatsråd, og 1752 d. 25. aug. gav kong Friderich V. ham “Conference – Raads Verdighed”… Hans nu efterladte … frue Anna Dorothea Vith. Af syv børn “modtog tre sønner og datter faderen for Gud” Efterlader da fjerde søn og to døtre. For denne højadelige familie blev d. 22 aug. 1768 en bitter dag. For Trappaud døde på Tvillum…
Klokken
Klokken er fra 1829 og oprindelig støbt til Tørring kirke og kom til Hammer omkring 1910.
Få mere at vide: Standardværket er Nationalmuseets ‘Danmarks kirker XVI Århus amt bind 8’ Kort: Bearbejdet efter Kort & Matrikelstyrelsens 4 cm kort (1:25000) www.kms.dk Fotos: Niels Kristiansen