I forbindelse med Johannes og Hansine Jørgensens guldbryllup
Johannes Jørgensen er født i Plougstrup, hvor fader var både landmand og tømrer. Jørgensen lærte tømrerfaget hos sin far, men søgte efter end soldatertjeneste ind til Banen, hvor han i 1902 blev ansat som Portør med tjeneste i Horsens. Her lærte han sin kone, der er fra sdr. Vissing, at kende. Fru Jørgensen, der er uddannet mejerske, bestyrede dengang et mejeriudsalg i Horsens.
I 1906 flyttede ægteparret til Tørring hvor Jørgensen blev konduktør og senere togfører ved Horsens-Tørring Jernbane. Ved banens forlængelse til Thyregod skulle Jørgensen have været forflyttet til Horsens, men da ægteparret ønskede at blive i Tørring, blev Jørgensens tjenestegørende ved Tørring station og fungerede i nogle år som overportør for igen senere indtil sin afgang at virke som togfører.
Fru Jørgensen, der altid har været en dygtig og driftig dame, overtog i 1914 Tørring telefoncentral som centralbestyrerinde. Da var da ca. 80 abonnenter, nu er der godt 200, og centralen er gået over til at have bymæssig ordning. Fru Jørgensen har indtil for få år siden selv taget nattevagten sammen med sin mand. Nu er helbredet knapt så godt længere, men det hænder dog endnu, at Fru Jørgensen selv er ved bordet, men ellers har hun nu tre damer til at passe centralen for sig. I fjor havde hun 40-års jubilæum som centralbestyrerinde og blev i den anledning vist stor opmærksomhed.
Jørgensen tog også i mange år sin tørn med ved Centralen, men han fik også tid til at interesserer sig for byens anliggender. Han har således været kasserer i Håndværkerforeningen og i bestyrelsen for Sparekassen, og i over 30 år har han været medlem af Tørring sogneråd, ligesom han i mange år var medlem af menighedsrådet.
Jørgensen var tillige i mange år Forsikringsaktieselskabet Yorkshires repræsentant i Tørring.
Togfører Jørgensen og frue kan således se tilbage på en lang og travl arbejdsdag. De har begge gennem en menneskealder gjort en dygtig og påskønnelsesværdig indsats som Borger i Tørring, og de vil sikkert på den store højtidsdag blive genstand for megen opmærksomhed fra de mange mennesker, de gennem deres lange virke er kommet i berøring med.
Der er i ægteskabet to børn, en datter, der er gift og bor i Herning, og sønnen, ekspedient Ejnar Jørgensen i Tørring.
Horsens-Tørring Jernbane
Horsens-Tørring Jernbane havde en meget lang fødsel, inden den endelig blev etableret. De første drøftelser startede i 1881, men først 10 år senere – i december 1891 – var banen klar til drift.
Det tog det meget lang tid for Rigsdagen at give tilladelse til etableringen, dernæst var der problemer med at fremskaffe den nødvendige finansiering fra de berørte amter og kommuner.
Beslutningen om, kun at anvende en sporvidde på 1,00 meter i stedet for de normale 1,42 meter, sparede mange penge til lokomotiver og vogne, ligesom beslutningen om, at ikke at bygge en jernbanebro over Gudenåen i Tørring, hjalp projektet igennem
Da Jernbanen i 1891 begyndte sin drift, flyttede 20 familier til Tørring, hvor de sammen med driftige forretningsfolk i løbet af de næste 10 år etablerede Tørring Stationsby. Byen var nu delt i Gammel Tørring og Tørring Stationsby.
Tørring var endestation indtil 1929, hvor banen blev forlænget til Thyregod.
Stationsbygningen lå indtil 1971, hvor SuperBrugsens bygning ligger i 2024, og skinnerne mod Thyregod gik tværs over Torvet og Bredgade videre mod Vonge.
Telefon i Tørring
Da Horsens-Tørring Jernbanen blev etableret i 1891 anlagde jernbaneselskabet samtidig en telefonledning til Horsens. Fra august 1892, var det derfor muligt at ringe fra Tørring Station til de personer i Horsens, der havde telefon.
Det var en del forretningsdrivende i Vejle ikke tilfredse med, så derfor besluttede Vejle Telefonselskab i 1895 at etablere en ledning fra Vejle til Tørring.
Fra 29. oktober 1895 var Telefon-Centralen i Tørring klar til at ekspedere samtaler fra klokken 8 morgen til klokken 9 aften, dog ikke på søndage, hvor der kun var åbent for samtaler i to timer fra klokken 8 til 10.
Juledag, langfredag, påskedag og pinsedag var der helt lukket for samtaler.
I 1895 var der otte abonnenter i Tørring, men allerede tre år senere var antallet af abonnenter vokset til 18.
Hvis en abonnent i Tørring ville ringe til Horsens var der nu to muligheder. Enten at møde op på Jernbanestationen og betale 25 øre for en samtale – eller ringe fra sin telefon til Vejle (25 øre) og blive stillet om til Horsens (yderligere 25 øre).
Driftige folk i Tørring havde i 1901 stiftet Tørring Telefonselskab A/S, der i slutningen af 1913, med 79 abonnenter, blev overtaget af Jydsk Telefon.
Den 1. april 1914 blev togfører Johannes Jørgensen ansat som Centralbestyrer.
Johannes Jørgensen blev i 1921 afløst af sin hustru Hansine Jørgensen.
Hansine Jørgensen blev i 1957 afløst af sin søn Ejnar Jørgensen, der i 1961 blev afløst af sin svigersøn Leo Eriksen.
I 1969 blev centralen automatiseret og lukket.
